ISPSDesign.dk Preben Stablewski
ISPSDesign in English
















Tilbage





Lidt nostalgi & Færgeminder


Da Edw. Stablewski gik på pension i 1981, efter 40 år ved DSB gik han straks i gang med at bygge små modelskibe i store pærer, senere i små pannoramakasser, et par stykker i montre, for til sidst at kaste sig over kultegning.I mellemtiden blev der også tid til at fordybe sig i søfartens historie og sammen med sine egne minder gennem et langt liv samt sine 40 år ved DSB, kunne Edw. nu berette en hel del om dette emne, der er derfor også gennem årene blevet bragt en del artikler i Kalundborg Folkeblad, "Jul i Kalundborg" m.v.a. Jeg har fundet lidt frem i min far´s arkiver og bringer her et par klip, indeholdende et nostalgisk tilbageblik samt lidt om Edw. Stablewski´s virke som pensionist.




Edw. går fra borde
Efter 40 år ved DSB gik Edw. Stablewski fra borde for sidste gang og besætningen dannede æresport med årer.
Nu var Edw. endelig blevet pensionist og kunne fuldt ud koncentrere sig om sin mange årrige interesse for modelskibsbygning, flaskeskibe og pæreskibe.
Få år senere havde Edw. sit første engagement som foregik på Kalundborg museum.





"Sømands-kunst" på museet i Kalundborg

Pæreskibenes kurs er på museet

Efterårsferien kunne tydeligt spores tirsdag eftermiddag på Kalundborg & Omegns Museum. Der var mange besøgende, og et af trækplastrene var Edward Stablewski, Kalundborg, der sad og besvarede spørgsmål om sine »pæreskibe«. Et af spørgsmålene lød : Hvordan begyndte du? - Det hele startede med at tømme en flaske whisky og bygge et modelskib i den tomme flaske, lød svaret. Edward Stablewski er gammel sømand og han fortalte videre om oprindelsen til flaskeskibene: - Jeg gætter på, ideen stammer fra Kina, hvor sømændene så de karafler, der blev lavet med ting i. De har så tænkt; - Det kunne vi også gøre med vores flasker. De måtte jo bruge de forhånd- værende redskaber, når de lå månedsvis til søs. - Vi mænd må også have en fritidssyssel. Kvinderne har per tradition haft deres syning og strikning, men med ligeretten må vi mænd også have noget, sagde Edward Stablewski til en ung gut, der ville have at vide, hvorfor han var begyndt. - Jamen, det her er vist ikke så nemt at gå til, lød en kommentar. De fleste var dog klar over, at skibet lægges ned, inden det puttes ind i pæren. - Jeg har min egen metode, for det er sværere med en pære end en flaske. Jeg har bl.a. boret et lille hul i masten, hvor der kan trækkes en snor igennem. Men ellers er det min fidus, hvordan det gøres. Jeg kan dog fortælle, at det er meget små instrumenter, man skal bruge, sagde den garvede sømand. - Det mest nervepirrende øjeblik, er når man skal trække i snorene, og få skibet på plads. Det kræver en rolig hånd. Snorene kan meget let filtre sig ind i hinanden. Om den model, som han i øjeblikket bygger på, nemlig skoleskibet Georg Stage, fortalte han: - Man tegner en model af skibet, tager et stykke birketræ, og så går man bare i gang. Det var der dog ingen, der ville tro på, så der krævedes nærmere forklaring. Edward Stablewski indrømmede, at øvelse gør mester og han havde øvet sig i mange år. Han tog ud at sejle som 14-årrig, og dengang var der mange sømænd, der havde flaskeskibene som fritidssyssel. Han lurede dem kunsten af. Ud over at fortælle, havde sømanden lavet en udstilling i glasmontre med sine »pæreskibe«. Den vakte stor begejstring hos publikum, der defilerede forbi i grupper. Nogle ville vide, om de var til salg: - Jeg sælger ikke mange, fordi jeg ikke ønsker at skille mig af med dem. Hvert skib har noget af mig selv. Det er lige som en maler, der lægger noget i sit maleri. Det hænder jeg forærer et væk til venner og bekendte, og jeg har da også solgt nogle. Så ligger prisen på 500 - 700 kroner. Færgen »Freja« var det første »pæreskib«. Det har Edward Stablewski endnu, og det var også med på udstillingen. Han har selv sejlet med færgen, der i modelform er bygget ind i en tysk projektør, han fik forærende. Pærene er ofte projektører, der stammer fra bl.a. fyrtårne. Flere af de besøgende stod og regnede på, om der måske var penge til et »pæreskib« til jul, og en dreng på omkring otte år fandt ud af, at det var det, han ønskede sig mest til jul.

Isvinter 1941 - 1942

Mellem Røsnæs og Samsø satte M/S "Jylland" sig fast. Vi måtte ud med økser, wire og tværs og hugge hul, ned med wire og tværs og så hive hjem på wire med fuld bak på maskinen, dette gentog sig mange gange på en overfart -måtte dog til sidst indstille ruten i over en måned. M/S Jylland" og M/S "Kalundborg" var gode, stærke og sødygtige skibe, de var velindrettede for rejsende som for besætning og så var de tillige en fryd for øjet.

Billedet tv. er fra Februar 1942, "Jylland" arbejder sig gennem isen, men nogle passagerer er gået fra borde for at fortsætte til fods.


Statsbanerne og færgefolkene trodsede længst muligt både krigens og vintrenes problemer i anstrengelserne for at opretholde forbindelsen mellem Kalundborg og Århus. De tre isvintre 39/40, 40/41 og 41/42 - vi husker dem meget tydeligt - faldt sammen med krigens første år. Indtil april 1942 var det kun isen - når den var værst - der kunne få »Kalundborg« og Jylland« til at give op. Men i april 42 skete så det, som fik DSB til at stoppe: »Kalundborg« blev midt i fjorden offer for en minesprængning, som ikke krævede menneskeliv, men satte skibet ud af spillet. Og begge skibe blev lagt op indtil krigens slutning.


"Nordlyset"

Kalundborg kommune havde engang et lejrskoleskib "Nordlyset" som blev solgt til familien Nielsen fra Ahrensburg i Tyskland fordi kommunen ikke havde råd til at drive det som lejrskoleskib. Kalundborg Folkeblad skrev dengang i 1983 følgende:
I tre dage har Kalundborg haft ferie-besøg af kommunens gamle skonnert »Nordlyset«. Skibet, der i februar blev solgt til vesttyskeren Niels Nielsen fra Ahrensburg ved Hamburg for 700.000 kr., satte sejl i dag, torsdag, og stævnede ved middagstid ud af fjorden med kurs mod Nyborg. Niels Nielsen sejler i denne tid de danske farvande tynde på en ferie-rundtur til en lang række havne sammen med familien. Han og hans kone Heidelore samt sønnen Niels jr. og dennes veninde Antje er eneste besætningsmedlemmer, og de klarer det hele selv . - Faktisk er to mand tilstrækkeligt til at sejle »Nordlyset«, fortæller Niels Nielsen, og det er han og sønnen da også vant til. - Når vi af og til sejler ud på krydstogter i Østersøen, sørger drengen og jeg for, at tingene fungerer - men gæsterne synes alligevel det er vældig sjovt at give et nap med, og på den måde bliver vi lidt aflastede, siger Niels Nielsen. »Nordlyset« blev solgt efter længere tids ofte hed debat. Med vedtagelsen i byrådet af en salgspris på 700.000 kr. for det gamle beskæftigelses-projekt forpligtede kommunen sig til at afholde eventuelle omkostninger til yderligere istandsættelser. - Umiddelbart efter købet kom »Nordlyset« på værft i Korsør, men det kan ikke have kostet de helt store summer. I løbet af kun to dage var eftersyn og reparationer overstået. Skruen og en ventil blev skiftet ud, roret justeret og en enkelt planke i stævnen pillet ud og erstattet med en anden. Ellers var alt i orden, beretter Niels Nielsen, som sammen med familien selv lavede hele riggen. De fire vesttyskere har denne sommer bl.a. været i København, Rungsted, Hundested, Gilleleje, Bagenkop og Kalundborg, og turen går nu videre til Nyborg og Svendborg, hvorefter familien vender tilbage til basishavnen i Burg på Fehmern. Niels Nielsen oplyser, at han på krydstogterne sejler med mellem 14 og 24 gæster ombord - fortrinsvis forretningsfolk, repræsentanter for fagforeninger og diverse erhvervssammenslutninger, samt en sjælden gang med skoleelever. - Vore planer går ud på at sejle til Middelhavet i løbet af efteråret. Jeg regner med at være klar til september for at krydse rundt med hovedsagelig britiske selskaber. På længere sigt er jeg ved at planlægge en spændende tur til Amerika. Hvis alt går som ventet, regner jeg med at sejle til Det Caraibiske Hav i 1986 og arrangere krydstogter for amerikanske gæster. Siger Niels Nielsen og kaster et stolt blik på »Nordlyset« der er en æstetisk nydelse at beskue.
Naturligvis har "Nordlyset" også fanget Edw. interesse, det blev til en model i glasmontre samt en "pæremodel" der blev givet som gave til de nye ejere af Nordlyset, eksemplaret, der er bygget ind i en fyrtårnspære, er hans stolteste eje ombord.

Færgernes historie.

Edw. Stablewski havde mange idéer og ønsker, især når det drejede sig om færgernes historie som havde hans store interesse, Kalundborg Folkeblad skrev i 1986 bl.a.: Nedlagt færge i Kalundborg ?
Færgernes historie mangler et museum.
Det var postvæsenet, der startede færgeriet i Kalundborg. Minder om færgefartens fortid kan ses
på Post og Telegrafmuseet i København. Her kan man blandt andet finde en anordning for dampskibs og smakkefarten mellem Kalundborg og Århus samt for farten derfra til Samsø og Thunø. Anordningen er dateret til den 19. april 1836. Kalundborgs færgefarts historie kan findes i brudstykker rundt om på forskellige museer. Måske ville det være en idé at samle det lange og omskiftelige forløb i tekst, billeder, genstande og modeller, naturligvis i Kalundborg, og hvorfor ikke indrette en nedlagt færge som et færgemuseum ? Forhænværende bådsmand i Kalundborg Edward Stablewski, der har sejlet på overfarten i 40 år, kan give ideen om et museum næring med sin omfattende viden om emnet.
Og sådan kunne Edw. blive ved med at få gode idéer, selvom ikke alle slog lige godt igennem, men langt de fleste opnåede stor succes og anerkendelse og sådan blev det ved med at være i hele hans tilværelse som pensionist, der var hele tiden nye idéer og projecter på "tegnebrættet". Edw. Stablewski´s sidste tegning Torsdag aften talte jeg med min far i telefonen, hvor han fortalte at han havde været på posthuset med et brev til mig indeholdende en tegning af "Jylland" som jeg skulle scalere for ham -jeg håber at brevet kommer med posten i morgen så at du kan nå at lave min tegning til på lørdag -jo det nåede jeg, men min far nåede desværre ikke at få brug for denne tegning, da jeg ankom lørdag lå han i sengen og kunne ikke komme op, han tog min hånd, klemte den lidt og lod en lille tåre trille ud af den ene øjenkrog, derefter lukkede han sine øjne og sov stille ind.

Ære være hans minde.

Preben Stablewski