ISPSDesign.dk Preben Stablewski
ISPSDesign in English


tilbage


 









  

I foråret 2004 etablerede "KK", Kreativ katastrofehjælp, i dag "Kreative Kvinder en hækle og strikkecafé i Kalundborg. Omkring en snes kvinder med flittige hænder mødtes i Nyvangskirken den første torsdag i måneden for at fremstille baby og børnetøj til Mother Teresas hjælpearbejde.Et par af de flittige hænder sad på Irena Stablewski. Hun har tegnet og klippet, så længe hun husker, det var også Irenas arbejde indtil for ti år siden, men da hænder og øjne ikke længere kunne klare dette arbejde, fandt hun stor glæde ved at kunne hækle og dermed stadig udfolde sine kreative evner til glæde og gavn for andre. Ganske vist er Mother Teresa død, men hjælpearbejdet foregår stadig verden over i hendes navn, men andre organisationer har også nydt godt af Irena´s hæklearbejde, som foregik med amatørradioen tændt så hun altid var klar til en lille snak, eller "QSO" -som det hedder i radiosproget.Amatørradioen og hækleriet var med til at holde humøret og livsgejsten oppe efter tabet af sin elskede mand gennem 61 år, der selv var en ivrig radioamatør. Men den 3. december 2006 måtte selv Irena give op.

Preben Stablewski.





Vor kære veninde Irena Stablewski sov stille ind på Kalundborg sygehus Søndag aften d. 3. December 2006. Dermed afsluttedes et langt, spændende og rigt livsforløb, og vi mistede en elskelig kammerat. Irenas unge år ved jeg ikke meget om. Irena blev gift ned sømanden Edward, og de fik sønnen Preben. Edward havde været langt omkring i verden bl.a. på det navn­kundige dampskib, der lagde skrog til filmen: "Martha". Senere kom Edward til at sejle i danske farvande. Edward blev radioamatør: OZ 1 DZQ. det smittede af, Preben kom med som: OZ 1 KHH. Efter Edwards død syntes Irena, at der stadig skulle snakkes i radio fra villaen i Kalundborg, og som den gæve pige Irena var, gjorde hun noget ved det, hun læste på lektien, gik op til prøven, BESTOD selvfølgelig, 83 år gammel. Pludselig havde vi selskab af en af Danmarks nyeste radioamatører: OZ 3 IS der oven i købet vel, var den ældste nogensinde, der havde taget prøven. Irena kom ind i morgen-ringen på Svendborg. De mange emner, der kom op, var lige noget for Irena, hun havde solid viden om det meste og deltog venligt, sikkert og respekteret i de mange diskussioner. Irena var med næsten hver morgen -undtagen onsdage-, der måtte vi klare os selv. Irenas kunstneriske evner blev bl.a. udfoldet hver onsdag, idet hun holdt kursus i papirklip, tegning og maling. Irenas designkunst, udførtes dagligt ved spisebordet med farver, papir og hendes mange sakse. Hendes produkter, så som kort, uroer, julemærker samt meget andet blev solgt -via Preben- i tusindvis over det meste af landet. Der kommer også bestillinger dumpende fra udlandet. Ved et Vejrhøj - møde blev jeg narret til at stå for auktionen. Irenas Uro'er var der mest rift om. De indbragte en overpris til repeateren, modsat de mere trivielle -nye- radioamatør-ting, der knap kunne tvinges op på dagsprisen. For nogle år siden mødtes vi på Troense Søfartsmuseum, hvor Irena og Preben havde foranlediget et møde i forb. med en udstilling af Edwards mange skibs - modeller og tegninger. Vi havde ventet, at møde en gammel dame; men Irena fremstod som en høj, slank, moden dame med en venlig udstråling. ( Den spændende udstilling er nu på Marstal Søfartsmuseum, gak hen og se den). De sidste par uger hørte vi ikke Irena, kræfterne svigtede hende til sidst. Vi vil savne hende; men ikke glemme hende! Æret være Irenas minde.
På vegne af Morgen-ringen, Svendborg OZ 1 LCB / OZ 1 TX